EM i bowling for kvinder
09-02-2022 - 19-02-2022

EM i bowling for kvinder

Som følge af aflysning i juni 2020 afvikles EM i bowling for kvinder i Løvvang Bowling Center fra den 9. - 19. februar 2022. Løvvang Bowling Center har lagt baner til mange internationale bowlingmesterskaber de seneste to årtier, men det er første gang kvindernes EM afholdes i centret siden EM for begge køn blev afholdt i Aalborg i 2001. 

Der forventes deltagelse fra omkring 30 lande, der vil sende omkring 250 personer, hvoraf godt 150 vil være deltagere, mens resten er officials og gæster. Delegationerne vil opholde sig i Aalborg i knap to uger, mens der ydermere forventes 2-300 tilrejsende supporters, til og fra perioden. 

Danmark har et meget stærkt kvindelandshold med mange internationale medaljer med i bagagen fra de seneste mange år, så der må imødeses en særdeles høj sportslig kvalitet også fra værtsnationen, når mesterskabet afholdes i februar 2022. 

Tid og sted: 9.-19. februar 2022, Løvvang Bowling Center

FØLG os og bliv opdateret

 OP