
Oplev det lettiske kor Jasminas Koris i Budolfi Kirke
Koncert - Jasminas Koris
Aalborg og Riga er venskabsbyer, og derfor kommer Rigas dygtigste amatørkor Jasminas Koris på besøg i Nordjylland, hvor de bl.a. giver koncert i Budolfi Kirke lørdag den 22. april kl. 16.00.
Koret består af 35 korsangere og syv professionelle musikere.
Ensemblet opfører J. S. Bachs "Magnificat". I denne sammenhæng er værk arrangeret for orgel, fem vokal-solister og blandet kor. Dette stykke udgør første del af koncerten. Anden del består af lettisk kormusik.
Billetter købes i døren forud for koncerten.
Læs evt. mere på Musik - Budolfi Kirke (aalborgdomkirke.dk).
Tid og sted: 22. april 2023 kl. 16.00 i Budolfi Kirke, Aalborg