Digitale skærme
I kan få jeres kulturelle og sportslige arrangementer og tilbud på Aalborg Kommunes ni digitale skærme.
Hvem kan?
Arrangører af sportslige og kulturelle arrangementer samt kommunale enheder. Man kan ikke bruge skærmene til at markedsføre produkter og brands.
Skærmenes placeringer
De ni skærme er placeret centrale steder i Aalborg, hvor der færdes mange mennesker.
Syv af skærmene står ved indfaldsvejene til Aalborg og vil hver dag blive set af mange tusinde bilister.
De to øvrige er placeret centralt i Aalborgs centrum: en på Medborgerhusets facade ud mod nedkørslen til Friis’ parkeringskælder og en på Nytorv umiddelbart foran Salling.
Her er skærmene placeret:
• Hobrovej, ved Sygehus Syd
• Hobrovej, nord for Ikea
• Thistedvej
• Humlebakken
• Østergade
• Gugvej
• Egnsplanvej
• Medborgerhuset
• Nytorv
Materiale til skærmene
Materialet til skærmene skal være jpg-filer med følgende dimensioner:
De syv pyloner ved indfaldsvejene:
Pixels: 288 x 504
Pylon på Nytorv:
Pixels: 208 x 416
Skærmen på Medborgerhuset:
Pixels: 384 x 576
Prisstruktur
For at finansiere skærmene er der brugerbetaling på at anvende dem.
Gældende priser for kulturelle arrangementer:
1 uge på skærmene 4.250 kr.
4 uger på skærmene 16.000 kr.
8 uger på skærmene 30.000 kr.
16 uger på skærmene 58.000 kr.
Hvis man har købt 16 uger inden for et kalenderår kan efterfølgende uger købes for 3.250 kr.
En årsaftale på 52 ugers eksponering koster 138.000 kr.
Hvis man køber flere uger, kan de anvendes som klippekort, hvor man spreder de købte uger efter behov. Klippene skal ikke være brugt inden et bestemt tidspunkt, men kan gemmes til behovet opstår.
Gældende priser for kommercielle aktører:
1 uge på skærmene 10.000 kr.
4 uger på skærmene 32.000 kr.
8 uger på skærmene 60.000 kr.
16 uger på skærmene 110.000 kr.
Hvis man har købt 16 uger inden for et kalenderår kan efterfølgende uger købes for 6.500 kr.
En årsaftale på 52 ugers eksponering koster 275.000 kr.
Format
I skal producere en jpg-fil i formatet 288 x 504 pixels og i formatet 384 x 576 pixels. Baggrunden må ikke være hvid.
Der bliver maksimalt solgt seks kampagner pr. uge. Skærmene skifter budskab hvert 10. sekund.
Det betyder, at en kampagne vises 600 sekunder i løbet af en time og 14400 sekunder i løbet af et døgn.
Booking
Booking sker ved henvendelse til Aalborg Events. Kontaktperson: Keld Rud Nielsen, krn@aalborg.dk, 9931 1615.
Indrykning og ændring i budskab kan ske med kort varsel. Der kan kun bookes hele uger. En uge varer fra mandag til søndag. En uges kampagne kan godt opdeles så man har et budskab på skærmene de første fire dage af ugen og et andet de sidste tre dage.
I skal være opmærksomme på, at vi kun har seks kampagner i rotation pr. uge. Hvis I har bestemte uger, I ved, I gerne vil bruge skærmene, er det en fordel at forhåndsreservere tidspunktet.