Aalborg Kommunes eventmidler
Aalborg Kommune har årligt eventmidler, som I kan søge i et af tre områder:
- Events (med flere end 500 deltagere)
- Mindre arrangementer (op til 500 deltagere)
- Venskabsbybesøg
Til hvert område er der en række oplysninger, I skal have med i jeres ansøgning.
I skal oplyse:
- hvilket område, I søger
- organisation/personkreds/samarbejdspartnere
- en beskrivelse af aktivitetens indhold (maksimalt en ½ side)
- målgruppe for aktiviteten
- et budget med indtægter og udgifter.
For hvert område er der særlige oplysninger, vi skal bruge for at kunne behandle jeres ansøgning:
Events (med flere end 500 deltagere)
- Beskriv hvordan jeres event bidrager til disse tre oplevelsesøkonomiske parametre:
- evnen til at skabe presseomtale.
- tiltrække gæster udefra til Aalborg Kommune.
- imødegå et behov blandt Aalborg Kommunes borgere.
- En kommunikations- og markedsføringsplan for jeres arrangement. Hvordan når I ud til jeres deltagere? Og hvordan fortæller I omverdenen om det?
- Overvejelser omkring bæredygtighed og mangfoldighed i forhold til jeres event.
Mindre arrangementer (op til 500 deltagere)
- Beskriv hvordan jeres arrangement bidrager til disse tre oplevelsesøkonomiske parametre: evnen til at skabe presseomtale.
- tiltrække gæster udefra til Aalborg Kommune.
- imødegå et behov blandt Aalborg Kommunes borgere.
- En kommunikations- og markedsføringsplan for jeres arrangement. Hvordan når I ud til jeres deltagere? Og hvordan fortæller I omverdenen om det
Venskabsbybesøg
- Beskrivelse af formålet med turen.
- Oplysninger om hvilken by besøget er til eller kommer fra.
- Antal forventede deltagere (børn/voksne).
- Budget inkl. forventede indtægter – herunder også evt. egen betaling.
- Skitseprogram for besøget.
Tildelingskriterier
at arrangementet kan gennemføres inden for den skitserede økonomi.
for events og mindre arrangementers vedkommende, hvordan den enkelte event bidrager til de tre oplevelsesøkonomiske parametre.
Bemærk
Eventmidlerne støtter som udgangspunkt ikke drift og kan dermed som ikke søges til årligt tilbagevendende arrangementer og events, som allerede er etablerede. Eventmidlerne skal understøtte nye tiltag og initiativer. I særlige tilfælde kan events og arrangementer opnå støtte i mere end et år. Medmindre der er lavet en flerårig aftale om tilskud, skal I søge igen, og i ansøgningen forklare grunden til, at I søger igen. En event eller et arrangement kan ikke få tilskud i mere end tre år.
I kan ikke medregne udgifter til aflønning af fastansatte medarbejdere i jeres organisation under udgifter.
Jeres ansøgninger sagsbehandles løbende. Der er derfor ingen ansøgningsfrister. Alt afhængigt af beløbet, ansøgeren tildeles, vil der være svarfrister på henholdsvis 14 dage og en måned. 14 dage, når der er tale om beløb under 50.000 kr. og en måned, når der er tale om beløb på 50.000 kr. og derover, hvor Økonomiudvalget skal tage stilling til ansøgningen.
Bemærk: Har I allerede opnået tilskud fra Aalborg Kommune, skal det fremgå af jeres ansøgning. Hvis I endnu ikke har fået tilskud fra Aalborg Kommune, men planlægger at søge tilskud hos en anden afdeling skal det ligeledes fremgå af jeres ansøgning.
Jeres ansøgning skal I sende til: events@aalborg.dk