Venskabsbyer

Venskabsbyer i hele verden

Siden den første samarbejdsaftale mellem Aalborg og Frederikstad, Norge, blev indgået i 1951 har antallet af venskabsbyer været støt voksende.

Med 32 venskabsbyer er Aalborg således den by i Danmark, der har flest venskabsbyer. Og med god grund for de internationale relationer har historisk set spillet en central rolle for Aalborgs udvikling. 

Det er målet, at Aalborg også i dette årtusinde er en by præget af fremsyn og udsyn. En by som gæster gerne besøger, og som borgerne gerne lever og arbejder i. En sådan by må nødvendigvis til stadighed styrke sine forbindelser med omverdenen, og kan ikke alene basere sin udvikling på de muligheder, der er i det lokale og regionale område. 

Derfor er det Aalborg Kommunes opgave at sikre, at det internationale samarbejde også i fremtiden indgår som en del af udviklingen. 

Kontakten til venskabsbyerne er i dag placeret som en del af Aalborg Events. 

Venskabsbyarbejdet er for alle

Kontakten til venskabsbyerne kan bruges af kommunens foreninger, skoler, organisationer mv. 

Aalborg Events bistår gerne med at skabe kontakt til venskabsbyerne. Hvad enten formålet er faglig udvikling (erfarings- og vidensdeling), udvekslingsbesøg, events, idræt, foreningssamarbejde, turismesamarbejde eller andet. 

FØLG os og bliv opdateret

 OP