Venskabsbyer

Antibes, Frankrig - Venskabsby siden 1975

Antibes er ud fra befolkningstal den andenstørste by på den franske riviera efter Nice. Der er mange gode ture gennem byen, både en forfriskende tur langs vandet eller en tur gennem den gamle bydel. Man kan også nyde en tur i lystbådehavnen med alt fra luksusyachts til små joller. 

Fra havnen er der også en flot udsigt til borgen Fort Carré fra 1600-tallet, som bl.a. er kendt fra James Bond filmen "Never say never again", hvor den dannede kulissen. Dertil har Napoleon siddet fanget i Fort Carrés fangekælder. 

Antibes gode beskæftigelsesområde og mange ejendomsmuligheder giver rig mulighed for, at unge iværksættere kan etablere nye virksomheder i specielt servicesektoren.

Der er masser af muligheder for at få oplevelser i Antibes. Den verdensberømte maler Picasso kom til byen i 1946, og værkerne kan i dag ses på Picasso museet, som du finder på Grimaldi Slottet i den gamle bydel. Hver dag året rundt er der også mulighed for at besøge det lokale marked, som er en skøn oplevelse for alle sanser. 

Antibes har med sit middelhavsklima temperaturer over 20°C, mere end halvdelen af året, fordelt på ca. 308 solskinsdage om året.  

Indbyggere: Ca. 75.779 (2020)
Hjemmeside: www.antibes-juanlespins.com
Borgmester: Mr. Jean Leonetti

 

FØLG os og bliv opdateret

 OP